Som det fremgår af pressen er gælden til det offentlige steget betydeligt. Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen kritiseres fra alle sider over den manglende opkrævning.

Mange virksomheder har i flere år været vant til at der ikke er blevet rykket for offentlig gæld. Det har bevirket at en del virksomheder har benyttet Skattestyrelsen som bank – med udvidet trækningsret. Bankerne har været meget tilbageholdende med udlån og specielt til betaling af skatte- og momsgæld, derfor har mange benyttet Skattestyrelsen som bank.

Det er naturligvis ikke i orden at virksomhederne anvender Skattestyrelsen som kassekredit – de burde have foretaget sig noget aktivt for at gælden ikke steg til voldsomme summer. For mange virksomheder er gælden vokset til så store beløb, at det ikke er muligt at tilbagebetale indenfor en passende periode.

I de sidste måneder har flere virksomheder modtaget brev fra Gældsstyrelsen, hvor de anmodes om at indbetale deres store gæld – inden 10 dage – ellers vil man blive sendt i Skifteretten med henblik på konkurs. Disse breve sendes til både selskaber og personligt ejede virksomheder.
De fleste prøver at kontakte Gældsstyrelsen for at få en afdragsordning. De kan eventuelt få en afdragsordning – men højst på 2 – 3 måneder. Det kan stort set ingen virksomheder klare – derfor er næste skridt en konkurs – måske!

Hvordan kan man komme i den situation?

Når man skylder Skattestyrelsen penge, vil gælden for det første fremgå af skattekontoen, som man skal gennemgå med jævne mellemrum. Skattestyrelsen vil rykke virksomhederne via e-boks, hvorfor denne også skal gennemgås med jævne mellemrum.

Hvis virksomheden stadig ikke betaler, vil Skattestyrelsen oversende fordringen til Gældsstyrelsen. Gælden vil stadig fremgå af skattekontoen. På opgørelsen, vil det fremgå, hvilke beløb, der er oversendt til Gældsstyrelsen.

Regler og procedure hos Gældsstyrelsen

Beløb, der oversendes til Gældsstyrelsen er retskraftige. Gældsstyrelsen kontrollerer at retskraften er korrekt. Beløb, der ikke umiddelbart kan godkendes som retskraftige, undersøges nøjere. Disse vil på Gældsstyrelsens opgørelse stå anført som ”ikke inddrivelsesparate fordringer”!

Gældstyrelsen vurderer også om skyldneren er solvent eller insolvent.

Gældsstyrelsen udsender et brev til skyldneren, hvor man kræver beløbet indbetalt inden 10 dage.

Hvis personen er solvent – og beløbet ikke indbetales, vil Gældsstyrelsen foretage udlæg i skyldnerens aktiver – f.eks. debitorer, varelager, ejendom etc. således at Gældsstyrelsen får sikret gælden. Hvis gælden stadig ikke betales, vil aktiverne blive afhændet. Hvis dette stadig ikke dækker gælden, vil skyldneren blive erklæret konkurs.

Hvis skyldneren anses for at være insolvent – vil skyldneren modtage et brev med følgende tekst:
”Vi vil bede dig om at betale det beløb, du skylder, senest den xx. måned 2019. (10 dage efter afsendelse af brevet)

Hvis du ikke betaler, vil vi uden yderligere varsel begære dig konkurs.”

Jeg stiller mig lidt undrende over, hvordan man et skrivebord i Gældsstyrelsen, kan vurdere værdierne hos en virksomhed – bl.a. ud fra gamle regnskaber – og på den baggrund vurdere solvens/insolvens! I mine øjne er værdiansættelse ofte en kompliceret sag.

Gældsstyrelsen skal som udgangspunkt stoppe restance tilvæksten hos virksomhederne.

Gældsstyrelsen skal sørge for, at gælden bliver inddrevet hurtigst muligt. De vil derfor ikke indgå afdragsordninger ud over 2 – 3 måneder.

Man kan ikke aftale rentestop med Gældsstyrelsen, ligesom akkordering af gæld udenfor skifterettens tvangsakkordinstitut samt eftergivelse af gæld, renter og gebyrer stort set er umuligt. Man kan således ikke aftale, at hvis man afdrager saldoen dags dato over en periode og overholder denne aftale, så får man eftergivet de renter, der på løber efter aftalens indgåelse.

Når en fordring er overdraget til Gældsstyrelsen, vil Gældsstyrelsen beregne inddrivelsesrenter af fordringen og disse renter bliver indberettet og er fradragsberettiget. Inddrivelsesrenter af den overdragne gæld, vil ikke fremgå af skattekontoen. Det er kun den gæld, der ikke overdraget fra Skattestyrelsen til Gældsstyrelsen, der vil blive renteberegnet og vist på skattekontoen. Disse renter er fortsat ikke fradragsberettigede.

Når man skal have overblik over den samlede gæld, skal man sammenlægge følgende opgørelser:

  1. Gæld hos Gældsstyrelsen
  2. Gæld hos Gældsstyrelsen, der er ”ikke inddrivelsesparate fordringer”
  3. Gæld hos Skattestyrelsen. Dette beløb er: Saldoen på skattekontoen fratrukket det beløb, der nederst på skattekontoen er anført som overdraget til inddrivelse

Forældelse?

De fordringer, som Gældsstyrelsen opkræver er mange forskellige typer gæld. Der er derfor mange forskellige regler for forældelse og regler for afbrydelse af forældelse – den typiske forældelses er 3 år og 10 år. De gældsposter, som vores kunder har, vil typisk have 3 års forældelsesfrist. Folketinget arbejder løbende på at få ensartet reglerne, således at opkrævningen kommer til at blive mere ensartet og dermed kan køre mere elektronisk.

Hvis man sidder med en opgørelse fra Gældsstyrelsen eller Skattestyrelsen, hvor der figurer poster, der er mere end 3 år gamle, vil jeg anbefale, at man meddeler Gældsstyrelsen, at disse poster er forældede. Det vil da være op til Gældsstyrelsen at bevise, at de ikke er forældede.

Hvad skal man gøre?

Det nemmeste er at betale sin gæld – men det er som oftest ikke muligt på kort sigt.

Man bør indgå en aftale med Skattestyrelsen – inden fordringen oversendes til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Aftalen kan ske via skattemappen. For at en afdragsordning kan accepteres, er det et ufravigeligt krav, at løbende betalinger af moms, A-skat etc. sker til tiden. Hvis dette ikke overholdes, falder afdragsordningen straks bort.

Min erfaring er at man skal have en advokat med på banen, der har rigtig god indsigt i økonomi, drift med rekonstruktion og konkursregler, tvangsakkordering af gæld i indenretlig rekonstruktion, overdragelse af virksomheder, medarbejderes rettigheder, finansiering etc..

Jeg har som tillidsmand i indenretlige rekonstruktioner, arbejdet tæt sammen med en advokat, der kan alle reglerne til fingerspidserne og som kan gennemskue sagerne meget hurtigt. Jeg har også prøvet det modsatte – og der er væsentlig forskel.

Der er flere løsningsmuligheder – men 2 sager er ikke ens, da der er forskellige forudsætninger og muligheder.

I de sager, som vi har modtaget, har advokaten indenfor en times møde, vurderet i hvilken retning man skal gå. Sagerne skal behandles hurtigt, da Gældsstyrelsen ikke udskyder sagerne, med mindre de kan se et formål med dette.

Det er derfor vigtigt at finde en advokat, der er ekspert på dette område og som kender til Gældsstyrelsens tankegang.

Afslutning

Som jeg indledte med, skulle personer og selskaber aldrig være kommet så langt ud, så de skylder store uoverskuelige beløb til det offentlige.

Til gengæld mener jeg heller ikke, at Gældsstyrelsen skal fare frem med bål og brand, når man ikke har rykket særligt kraftigt i årenes løb. Det er min opfattelse, at Gældsstyrelsen hellere vil erklære personer og selskaber konkurs end at prøve med en afdragsordning.

Jeg har i flere tilfælde set, at skyldneren vil betale et stort engangsbeløb, stille sikkerhed og afdrage resten over f.eks. 1 år. Afdragsprofilen er underbygget med regnskab og realistiske budgetter. Alligevel siger Gældsstyrelsen bare ”nej” uden nogen begrundelse og sender blot skyldneren i konkurs. Min fornemmelse er, at man gør dette, så man kan afskrive beløbet og dermed kan man dokumentere overfor politikerne, at gælden til det offentlige er faldet.

Hvis skyldneren fik en chance for at indgå en afdragsordning, når det økonomiske grundlag hos skyldner er til stede, kunne vi få penge i statskassen til vores velfærd. Hvis skyldneren ikke overholder aftalen, skal ”fælden” selvfølgelig klappe! Vi ser også at arbejdspladser evt. mistes og igen går manglende skatteindtægterne ud over vores velfærd!