Det er i Danmark blevet almindeligt, at mange nedsætter sig som selvstændig og udøver assistance for et enkelt firma og evt. få andre – ofte det firma, som de tidligere har været ansat i.
Det kan dog være en dyr løsning for den virksomhed, hvor personen arbejder!
Det er ”smart” for arbejdsgiveren, da han/hun slipper for medarbejderforpligtelser, opsigelsesvarsler, barsel og meget mere.
For den ”selvstændige” er det en fordel, at man kan fratrække udgifter til telefon, bil og andre relevante udgifter for erhvervet.
Udfordringen ved disse konstruktioner, er spørgsmålet om, hvorvidt personen reelt er ansat eller reelt er selvstændig!
Skattestyrelsen har oplistet en liste over, hvad der taler for at man er ansat og hvad der taler for at man er selvstændig. Hvis man gennemgår listerne, kan man få en person til at passe lidt ind i begge lister.
Det mest afgørende er følgende: Ligner aftalen mellem parterne en ansættelseskontrakt, når man ser på indholdet.
Hvem har risikoen, hvis der sker fejl – f.eks. overfor en kunde i næste led. Har konsulenten en ansvarsforsikring.
Hvem bestemmer, hvornår og hvordan arbejdet skal udføres mv. Er det samme honorar hver måned? Er timelønnen stort set den samme som for en ansat? Har man hjemmeside for at tiltrække andre kunder? Har man andre kunder?
Hvad kan det koste virksomheden?
En virksomhed modtager fakturaer fra konsulenten med moms og alle betingelser om cvr. nr. etc. er opfyldt.
Nu viser det sig at Skattestyrelsen mener at konsulenten er ansat, så vil de anføre, at virksomheden er arbejdsgiver og derfor burde opfylde Kildelovens regler og tilbageholde Arbejdsmarkedsbidrag og A-skat. De vil derfor opkræve et beregnet beløb ud konsulentens samlede honorar – jf. følgende eksempel, idet jeg forudsætter at konsulenten har modtaget kr. 1 mio. i honorar + moms.
Skattestyrelsens opgørelse:
Arbejdsmarkedsbidrag: 8 % af kr. 1.000.000 kr. 80.000
A-skat 55 % af kr. (1.000.000 – 80.000) da virksomheden ikke har skattekortet kr.506.000
Moms: Da der ikke er moms på løn, kan man ikke fratrække momsen – at betale kr.250.000
Samlet betaling til Skattestyrelsen fra virksomheden kr.836.000
Virksomheden kan gå til konsulenten og anmode om betalingen, men man risikerer jo, at konsulenten intet ejer.
Man kan/skal selvfølgelig også forsøge at dokumentere overfor Skattestyrelsen, at konsulenten ikke er ansat – men i mange tilfælde har Skattestyrelsen ret. En sag mod Skattestyrelsen og evt. Skatteankenævn, kan tage flere år.
Den væsentligste vurdering ved om konsulenten er reelt selvstændig, er spørgsmålet om, hvem det har den økonomiske risiko overfor kunder og det udførte arbejde. Hvis konsulenten ikke har det økonomiske ansvar, vil det helt klart tale for, at vedkommende er ansat.
Man skal derfor som virksomhed være meget varsom med at hyre konsulenter, der reelt ikke er selvstændige – det kan koste dyrt.